Vidste du at:


  1. Der har været over 32000 personer tilmeldt i pendlernet siden starten i 1997.
  2. På et år kører de ca. 9000 tilmeldte personer ca. 200 mio. km. hvilket modsvarer et udslip af CO2 på ca. 35000 tons. I alt er det lidt over 0.5% af den samlede transport i personbil i Danmark.
  3. Pendlernet har modtaget positiv feedback fra over 1600 brugere der har fundet en pendlerpartner netop her.
  4. 66% af alle siddepladserne i bilerne er tomme, det er dyrt for bil-ejeren for samfundet og for miljøet.
  5. Et kg. CO2 udledt til atmosfæren koster samfundet ca. 0,3 kr. (Energistyrelsens afskæringspris) - ingen ved hvad det koster miljøet.
  6. Det koster samfundet ca. 0.8 kr. hver gang du tilbagelægger 1 km. i din bil

Nyheder


Nyhederne på Pendlernet opdateres ikke længere, men pendlernet har det godt og er Danmarks klart største site for samkørsel.

December 2017 December er som altid en stille måned for pendlernet. vi har fokus på gaverne og den gode mad og ikke så meget på økonomi og samkørsel. Men hvis du har tid så læs lige nedendenstående link igennem, det er altid fornuftigt at køre forsigtigt og hjælpe andre trafikanter med at komme frem.

Korte opbremsninger kan give kø.

Monkey drivers.

Maj 2017 En del brugere har oplevet fejl i pendlernet, specielt hvis de har haft navne med Islandske bogstaver. Vi har rettet fejlene og du burde som bruger nu ikke opleve fejl hvis dit navn staves med bogstaver udenfor det danske alfabet.

Januar 2017 - Årets bedste måned. Januar er traditinelt set den største pendlermåned i året. Det skyldes ganske sikkert, at vi i vores nytårsfortsæt også tager hensyn til miljø og økonomi. I 2017 har Januar igen lagt hårdt ud og allerede d. 3 Januar har vi fået flere tilmeldinger end i hele December måned. December er også den mest stille måned for pendlernet i året, her har vi fokus på lys, julegaver og den gode mad ;-).

Og ligesom i træningscentret kan det jo knibe lidt med motivationen - også ved samkørsel, så derfor var det måske en god ide at investeret i denne lille gadget. Læs mere her om hvordan du sparer op til 22% på dit brændstofforbrug !

December 2016 - Global temperatur rekord 3. år i træk. Det er overvejende sandsynligt at 2016 går hen og bliver det globalt set varmeste år nogensinde, det til trods at både 2015 og 2014 ligeledes var rekord år. Så, fat musen og kilk på knappen "tilmelding" og vær med til at sænke den globale udledning af CO2 via samkørsel.

November 2016 - Nu er vi næsten 15000 medlemmer. Pendlernet er tæt ved at runde 15000 aktive medlemmer, det er ny rekord. I gennemsnit kører et medlem af pendlernet ca. 100 km/dag, så det bliver til at pendlernet's brugere transporterer sig 1.5 mio. km. hver dag. Så det er et stort potentiale for besparelse på udgifterne til benzin og diesel.

April 2016 - Bøvl med UTF8 format fra google. En del af jer har oplevet at det har været svært at tilmelde sig til pendlernet.dk. Det har som regl været hvis gadenavnet har haft et bogstav som ikke findes i det danske alfabet. Fejlen har drillet os i et godt stykke tid men den burde nu være ordnet.

April 2015 - Ny lettere søgeprocedure i Pendlernet. Når du benytter Drag'n Drop på søgefunktionen, så kommer adresserne automatisk frem i TIL og FRA søgefeltet.

Marts 2015 - Ny visning af personer tilmeldt i kommuner. Under menu punket "Din Kommune" kan du nu få et overblik over hvor pendlernet i din kommune bor. Fra Danmarks kortet klikker du på en kommune, og så vil grønne og røde punkter vise hvor pendlerne bor i dit område.

Oktober 2014 - VD åbner 3. spor hen over Fyn. I efterhånden en del år har der været kø-problemer hen over fyn. Nu er der åbnet et 3. spor fra Middelfart og en del af strækningen mod Odense. Pendlernet var med. Læs mere her ! Lad os sammen arbejde på at vi ikke om 5 år står og skal indvie spor nr. 4. Du kan læse mere om hvad pendlernet gør her : Læs mere om samkørsel her ! Læs mere om PendlerTJEK her !

Maj 2014 - Rekord højt CO2 niveau. April måned var den første måned hvor gennemsnitskoncentrationen af CO2 i atmosfæren var over 400 PPM. Læs mere her !

Februar 2014 - Problemer med login En del brugere har haft problemer med login funktionen. Den burde nu virke problemfrit. Vi hører gerne fra jer hvis der fortsat er problemer.

Juli 2013 - Facebook login virker nu igen. I en kortere periode har vores facebook login p.g.a. nogle ændringer i "facebook developer settings" ikke virket korrekt. Fejlen er nu rettet. Vi beklager ulejligheden.

Juni 2013 - Kommune statisik Bemærk at besøgs-statistik på kommunesiden fra perioden: 4 April 2013 til 1 Juni 2013 har været ramt af en teknisk fejl. Besøgsdata har derfor ikke været retvisende. Statistik siden virker nu igen som den skal. Se statistik for din kommune her !

April 2013 - Pendlernet.dk får nyt design. Pendlernet har fået nyt layout og vi har sat den grafiske søgning i centrum. Det er sket en masse nyt, men det enkleste er at du selv går på opdagelse. Vi kan dog varmt anbefale den grafiske søgning. På frontsiden kan du Flytte de to søgemarkører og og nemt lave en søgning på din rute.

Feb 2013 - Du betaler 5000 kr i afgift per ton CO2: Bilejere betaler 5.000 kroner i afgift for hvert ton CO2 bilen udleder, viser nye udregninger – det er alt for meget, sammenlignet med andre sektorer, mener miljøøkonomiske vismænd. FDM er begejstrede over regnestykket..

Vismænd: Bilister straffes alt for hårdt i forhold til miljøbelastningen.

Oktober 2012 - Arktisk is rekord afsmeltning !: Selvom sommeren 2012 viste sig at være våd og lang, så kan vi varmt anbefale at du ser nedenstående Youtube video; den viser hvorfor pendlernet.dk eksisterer.

A New Climate State: Arctic Sea Ice 2012

Juli 2012 - Akvaplaning: Denne sommer har jo ikke vist sig fra den bedste side rent vejrmæssigt. De kraftige byger og pludselige vejrskift bevirker at forholdene på vejene bliver anderledes end de plejer at være om sommeren. Det er lidt udenfor vores normale emner her i nyhedspalten men emnet akvaplaning er meget relevant for billister, så derfor henviser vil til en glimrende artikel om akvaplaning fra dmi.dk.

Sådan undgår du akvaplaning - eller slipper godt fra det

Juni 2012 : Vi har opdateret vores server således at statistik siderne for de enkelte kommuner kører hurtigere end tidligere. Statistik siderne findes under rubrikken 'samarbejde'.

April 2012 : Uheldigvis har vores internet forbindelse til pendlernet.dk serveren været gravet over og det betød at siden var nede i fra tirsdag d. 24 april til fredag d. 27. Det beklager vi meget.

December 2011 : Stort set alt motoriseret trafik udleder partikler. Partiklerne kommer fra udstødningen i form af sod partikler fra forbrændingsgasserne og bla. også fra dæk-slid m.m. Det er særdeles svært at opgøre hvad det koster et samfund at denne forurening omgiver os til daglig, men en ting er dog sikkert - det er næppe alt for sundt. De sidste par år har der været stigende fokus på, at det er de mindste partikler der er de virkelig slemme. Ligeså sikkert er det, at hvis I deler bilen så halveres udledningen af skadelige partikler. Så hvorfor ikke lave et nytårsforsæt og finde en makker til samkørsel i Januar 2012.

I Beijin løses miljøproblemer ved at sætte målestationerne udenfor byen og måle på de relativt uskadelige PM10 partikler i stedet for de sundhedskadelige PM2.5 partikler. Læs mere om forskellem på Dette link til USA's embassade i Beijin her kan du bla. læse mere om de små partikler kontra de større partikler. I vores broderland Sverige, går de anderledes grundigt til værks og her er bla udgivet noget af det bedste materiale vedrørende de små partiklers påvirkning af vores helbred og hvad partikelforureningen koster samfundet. Læs mere her Svensk Rapport: "luftföroreningars hälsoeffekter och kostnader"

Oktober 2011 : Vi har haft et midlertidigt teknisk problem med at nogle brugere ikke har kunne afmelde deres profil korrekt. Dette problem er nu løst. Hvis der mod forventning fortsat er brugere der har problemer, så ret gerne henvendelse til os så ser vi på sagen.

Maj 2011 : En ny rapport fra COWI slår fast at samkørsel er afgjort den billigste måde at reducere samfundets CO2 udslip på. Læs evt. på side 12 i rapporten at det er muligt i region hovedstaden for blot 1 mio. kr/år at spare udslip af 146.300 tons CO2/år. Ifølge COWI er det muligt kun at betale 7 kr. pr. reduceret tons CO2 ved samkørsel, til sammenligning vil f.eks. gps basseret roadpricing koste ca. 1450 kr. per reduceret tons CO2.

April 2011 : I april måned kan man gratis se den nye film fra Lester Brown, Earth Policy Institute 'Journey to Planet Earth'. Hvis du har tid, så vil vi anbefale at du ser denne. Filmen giver blandt andet en analyse af problematikken omkring mad-forsyning og ethanol tilsætning til benzin. Pendlernet.dk er en del af løsningen på vores løbske energiforbrug. Hvis du ikke allerede har en profil, så vil vi opfordre dig til at oprette en profil i dag, det gælder jo om at vi alle skal være en del af løsningen i stedet for en del af problemet.

Marts 2011 : Ventetiden i trafikken koster i følge DI 13 milliarder om året eller hvad der svarer til 250.000 tabte arbejdstimer på en ganske almindelig hverdag. I trafikken er det generelt de store tals lov der gælder. Hos pendlernet.dk kører de ca. 9500 brugere ca. 5.000.000 km/uge, eller hvad der svarer til 70.000 timer bag rattet. Hver dag bruger pendlernet's medlemmer ca. 1.000.000 kr på benzin/diesel, stod du alene på tankstationen ville det tage dig ca. 27 timer at fylde benzin på.

Februar 2011 : Vores nye statistik-funktion er nu klar, hvis du klikker ind på 'Samarbejde' kan du under de enkelte kommuner se hvor mange pendlere der er tilmeldt i det pågændende område. Der er stor forskel på hvor mange pendlere der er tilmeldt i de enkelte kommuner, f.eks. har Billund kommune formået at få næsten 1% af befolkningen til at bakke op omkring pendlernet.dk. Var der procentuelt ligeså mange der benyttede pendlernet i København som i Billund så ville der alene i Københavns Kommune være over 5000 personer tilmeldt.

Januar 2011 : Sædvanen tro er der mange tilmeldinger i Januar måned. December derimod er altid årets mest stille måned. I Januar i år har der været en stigning på 75% af besøg på pendlernet.dk sammenlignet med Januar 2010. Det synes vi er flot. Med en benzinpris der nærmer sig 12 kr/l kan vi regne ud at pendlernet brugerne alene på pendling mellem hjem og arbejde bruger kr. 5.000.000 hver uge på benzin.
Vi har haft en kortere periode hvor vores script til at afsende glemte brugerID'er har været ude af funktion, grundet en opmærksom bruger har vi nu fået løst fejlen. Ligeledes har en anden bruger gjort os opmærksomme på at pendlernet.dk en del steder har problemer såfremt der er et ü (u-umlaut) i vejnavnet. Dette problem arbejder vi stadig på at løse.

Oktober 2010 : De kvartalsvise påmindelser som vi udsender til alle brugere af pendlernet har der været slukket for i et stykke tid grundet nogle email-problemer pendlernet har haft. Vi håber nu på at have løst problemet.

September 2010 : Efter 3 år og 4 måneder stod vores gamle server af det har givet noget ustabilitet de sidset par uger. Nu har vi en ny server oppe og køre og vi håber den kan køre ligeså længe som den gamle.

Juli 2010 : Vi har i øjeblikket nogle problemer med afsendelse af vores emails. Vi arbejder på sagen og forsøger at løse problemerne hurtigst muligt.

April 2010 : Den. 8 April blev Pendlernet omtalt i DR nyhederne. Du kan se udsendelsen ved at hoppe forbi www.dr.dk og finde frem til nyhderne kl. 1830 d. 8 April 2010. Se eller gense indslaget her.

Marts 2010 : Udviklingen i atmosfærens CO2 indhold er på katastrofekurs med hvad vores plant kan klare. På siden www.CO2now.org kan du følge de aktuelle målinger måned for måned. Du kan også klikke på billedet nedenfor.

Current CO2 level in the atmosphere

September 2009 : Gennem årene er pendlernet blevet omtalt i Danmarks Radio en en række forskellige programmer. Se/læs lidt om de forskellige indslag her.

Marts 2009 : Som nogen af jer sikkert har bemærket, så har den grafiske søgefunktion været ude af drift i et stykke tid. Men nu er den tilbage i en ny og forbedret udgave. Prøv den her. Fordelen ved den grafiske søgemaskine er at man ikke behøver at kende adressen på hverken pendler til lokalitet eller pendler fra lokalitet.

Februar 2009 : Efter en del ønsker fra brugerne bliver datoen for tilmelding til pendlernet.dk nu vist i alle match emails som pendlernet.dk udsender. Ligeledes bliver profiler som ikke har været benyttet indenfor de seneste 2 år automatisk sat inaktive, dvs de vises ikke i systemet og vil ikke fremgå ved søgninger. Såfremt vi ikke får kontakt til ejeren af profilen, så vil inaktive profiler automatisk blive slettet.

December 2008 : Pendlernet.dk var i efteråret 08 blevet indstillet til Nordisk Råds Natur og Miljøpris 2008. Som den ene af to kandidater fra Danmark nåede vores service sågar med i finalerunden. Det er vi naturligvis meget stolte af. Island løb dog af med sejren i år.

Temaet for 2008 var Mindre energiforbrug med bedre værktøjer

Nordisk Råds Natur- og Miljøpris gives i 2008 til et nordisk produkt, en opfindelse eller en service, der har bidraget til at reducere borgernes energiforbrug.

Læs evt. mere her : Miljønyt.dk.

Eller her : Norden.org.

September 2008 : Med kampagnen "Danmark i kø" sætter Danmarks Radio (DR) fokus på trafikken og de problemer som trafikken genererer for os alle. DR linker direkte til pendlernet.dk og har bedt os om at opfordre vores brugere til at blande sig i debatten på DR's hjemmeside.

Læs mere om kampagnen her : Danmark i Kø. Hvis du har en god historie om samkørsel, kan du kontakte Journalist Camilla Faurholdt-Löfvall (CFH@dr.dk) fra DR Nyheder direkte.

August 2008 : Pendlernet har nu åbnet for koordinering af samkørsel/samåkning mellem Danmark og Sverige.

Gennem årene har vi fået flere hundrede henvendelser fra personer der dagligt kører over Øresundsbron. Vi har desværre måtte skuffe jer indtil i dag. Så hvis du er Øresunds-pendler, så kan du nu oprette en profil på pendlernet og være med til at hjælpe miljøet og integrationen mellem Danmark og Sverige.

April 2008 : Hos Pendler.net kunne vi godt tænke os at stille spørgsmålet:

Hvor længe får du lov til at køre i bil, tog eller bus til arbejde hver dag ?.

Uanset om du er bil, tog eller bus-pendler, så frigives der enorme mængder CO2 til atmosfæren hver dag du begiver dig til og fra arbejde. I en bus udledes ca. 100 g CO2 per passager km, i en privatbil udledes ca. 120-180 g CO2 per km. Kører du som pendler sammen med andre i bilen er I derfor mere effektive rent CO2 mæssigt end bussen. Men er ovenstående godt nok ? Svaret er : nej, desværre ikke.

I Danmark har vi i en årerække været selvforsynende med olie, vi tilhører alle - netop den generation - der har valgt at bruge olien op. Ingen politiker, intet politisk parti og intet land har valgt ikke at bruge olien nu. Men olieeventyret er ved at ebbe ud, siden vi i Danmark havde Peak Oil, så er produktionen faldet med 18% fra den danske del af nordsøen (læs mere her http://www.folkecenter.net/dk/news/int/dk_peakoil/). Og det er ikke kun i Danmark at olieproduktionen er toppet; i Norge er olieproduktionen ligeledes for nedadgående.

Hos pendlernet har vi ikke nogen løsning på problemet, men vi vil gerne være med til at starte debatten. Er det fornuftigt at vi bruger vores penge på at udbygge motorvejene, når vi i stedet burde løse problemet ved at afkorte distancen mellem hjem og arbejde. Er det fornuftigt at vi skændes om offentlig kontra privat transport? - når der hverken er olie nok til den ene eller anden transportform i længden. Er det fornuftigt at vi pumper nordsøolien op nu, i stedet for at vente til den er blevet rigtigt meget værd? Er det fornuftigt at oliemiliarderne ubemærket ender i den store offentlige kasse?, eller skulle vi hellere bruge pengene på at udvikle vind, bølge og bioenergi?. Tænk hvis alle oliepengene gik ubeskåret til udvikling af vindenergi, bølgeenergi, biobrændstof eller brændselsceller! Så havde fremtidige generationer måske også mulighed for at opretholde samme høje levestandard som vi har i dag.

September/Oktober 2007 : Københavns Kommune starter i forbindelse med 'Miljøfestivalen 2007 i uge 37' kampagnen 'Kør sammen - spar penge og CO2'. Kampagnen henvender sig til dem der kører alene i bil til arbejde. I alt 32 virksomheder i København bringes med i kampagnen for at skabe bredt fokus. Se en liste over deltagende virksomheder her. Læs mere om kampagnen på http://www.miljoe.kk.dk/korsammen

Januar 2007 : Kommunesammenlægningen får naturligvis også indflydelse på pendlernet, en stor del af vores software skal designes om som følge af nye kommunenumre i kraks vejdatabase, endvidere skal hovedparten af vores kortrakter med kommunerne laves om. Der vil i den forbindelse opstå  kortere perioder hvor pendlernet ikke er i luften. Mange medarbejdere i de nye kommuner har jo også fået længere til arbejde, og i den forbindelse vil vi gerne opfordre kommunerne til at tænke samkørsel ind som en del af løsningen. 

November 2006 : Hos Pendlernet tænker vi naturligvis på miljøet, forbruget af fossile brændstoffer er i mange år steget næsten ukontrolleret. Flere og flere indikatorer peger på at miljøet er ved at tage skade og vi er derfor glade for at mange af pendlernets brugere giver miljøet en hjælpende hånd ved at dele bilen med andre. Svensk TV har i efteråret 2006 vist en række tankevækkende programmer over verdens miljøtilstand. Hvis du kan afsætte ca. en time, så vil vi opfordre dig til at se det første af de fire programmer, følg dette link : http://www.svt.se/planeten og klik på linket "Planeten del 1 - Global förvandling". Men vi vil godt advare og sige at det er stærke sager og at du efterfølgende vil tænke to gange inde du drejer nøglen i bilen.

Oktober 2006 : Pendlernet modtager jævnligt en række henvendelser fra brugerne angående uaktuelle profiler i databasen, selvom vi gør et stort arbejde for at holde databasens indhold aktuelt, så kan vi ikke give garanti for at alle profiler er aktuelle. Vi har ændret tilføjet et afmeldings link i alle emails som udsendes fra pendlernet, der gør det lettere at afmelde en profil. Det er ikke nødvendigt af huske sit profilID ved afmelding, blot skal man følge linket til afmeldinssiden.

Juni 2006 : Pendlernet giver nu alle tilmeldte kommuner adgang til PendlerTJEK, programmet PendlerTJEK er en "off-line" udgave af pendler.net som kan benyttes til at udfærdige pendlerplaner for større arbejdspladser. Programmet kan indlæse hjemmeadresser for medarbejderne, enten som regnearksfil (f.eks. excel) eller i rå tekst format. Hernæst geokodes de rå adresser og programmet udarbejder automatisk en list over "guld, sølv og bronze match" hvorved forståes en liste til den enklte medarbejder som er mulige pendlerpartnere. Programmet kan automatisk generere matchemails som kan udsendes til medarbejderne. Programmte har været benyttet af HUR (Hovedstadens udviklingsråd) samt af OUH (Odense Universitets Hospital). 

Februar 2006 : Pendlernet og Københavns Kommune kører en reklamekampagne på krak.dk. Kampagnen er målrettet pendlernetbrugere i København. I løbet af efteråret '05 har Københavns Kommune gjort en særlig indsats for samkørsel i hovedstadsområdet. Det har vist sig at en målrettet indsats kan øge fokus på samkørsel kraftigt. De indsamlede tal er endnu ikke færdigbehandlet, men vil blive offentliggjort her på siden når de forefindes.

December 2005 : Pendlernet har i årets løb haft god vind i sejlene, mange danskere har fået øjenene op for at bagsædet i bilen ikke nødvendigvis skal være tomt hver morgen. Pendlernet vil gerne opfordre alle til at udbrede kendskabet til samkørsel koordineret via internettet. Det er hurtigt nemt og gratis og du kan hjælpe med at løse  CO2 problematikken.

Oktober 2005 : Med udgangspunkt i årets Miljøtrafikuge (uge 38) sætter Københavns Kommune, Pendlernet.dk og Vejdirektoratet særlig fokus på samkørsel. Kampagnen  Guld på bagsædet kører i efteråret '05 og foråret '06 og vedrører bl.a. en række virksomheder. Læs mere ved at følge linket.

Juli 2005 : Vejdirektoratet og pendlernet har lagt første hånd på en landsdækkende reklamekampagne der skal fremme samkørsel. Kampagnens formål er at estimere hvad omkostningerne i reklamekroner er for at fjerne én pendler-bil fra vejnettet.  En del af kampagnen køres i tæt samarbejde med Københavns kommune. Resultaterne bliver offentliggjort her på siden når de foreligger. Du kan her se to eksempler på banner reklamer som vil blive benyttet i kampagnen.. Banner 1. Banner 2.

Juni 2005 : Midt i sommervarmen udsender Vejdirektoratet og pendlernet 70.000 såkaldte Freecard, disse gratis postkort vil være tilgængelige i golfklubber, cafeer og motionscentre etc. i hovedstadsområdet.

Maj 2005 : Vejdirektoratet udgiver en pressemeddelelse i anledning af at samarbejdet med pendlernet nu fungerer på ottende år. Læs "Rundt om jorden 1.000 gange med Pendlernet.dk".

Marts 2005 : Pendlernet får en konkurrent for første gang i flere år. Efter pendlerservice.dk blev sammenlagt med pendlernet.dk har pendlernet stort set været det eneste pendler-system i Damark. Vi byder nu www.turen.dk velkommen i klubben. Turen.dk fokuserer udelukkende på de såkaldte enkeltrejser.

Januar 2005 : Vejdirektoratet søsætter sammen med pendlernet en GO-card reklamekampagne. I løbet af januar vil der blive uddelt ca. 60000 GO-cards på cafeer og restauranter over hele landet.

December 2004 : Den 13-12 var der et indslag på TV2 lorry kl. 1930. Indslaget omhandler Københavns Kommunes og HUR's indsats omkring samkørsel i tre nærmere definerede områder (se evt. nyheder August 2004). En række studerende delte flyers ud i områderne og i dagene efter kunne pendlernet mærke en markant stigning af tilmeldinger i Københavnsområdet.

Den 18-12 skrev fyns stifttidende en artikel om pendlernet. Artiklen kan findes på http://www.fyens.dk/

Oktober 2004 : Efter at vi i en længere periode har fået næsten dagligt skældud af brugerne, har vi nu fået foretaget en forårsoprydning i databasen. Ca. 300 pendler-profiler af tvivlsom karakter er blevet fjernet. De fleste af disse har været profiler  som var udløbet, men dog var tilmeldt før det var muligt at oplyse automatisk udløbsdato.

September 2004 : Gratisavisen Urban anmelder i artiklen "pendlere i netværk" d. 13-9 pendlernet. Udover 6 stjerner ud af 6 mulige, får pendlernet rosende ord med på vejen, her står bl.a. "hjemmesiden har et pænt design og er samtidig overskuelig og nem at benyttet. Interaktiviteten fungerer - og endelig er ideen også rigtig god".  Vi takker for de pæne ord og et øget besøgstal, som i dagene efter artiklen gav næsten 100 ekstra tilmeldinger.

Vi gør opmærksom på at vi har noteret problemer med leverance af emails til personer der benytter "hotmail.com". Det automatiske spam filter på hotmail kan godt finde på at rubricere pendlernet emails som spam, og vi har fået en del klager fra personer som er holdt op med at høre fra os.

August 2004 : Københavns kommune tilmelder sig pendlernet. Kommunen linker under rubrikken "hvis du ... er pendler" til en informations-side om pendlernet. I forbindelse med tilmeldingen blev der oprettet firmapendlersider til området Tuborghavn, området Bispebjerg og til selve kommunen.

Juli 2004 : Slangerup kommune lidt nord for København tilmelder sig pendlernet. Kommunen har tidligere været tilmeldt pendlernet 

Juni 2004 : Pendlernet.dk har fået nyt design, det er nu det 5 i rækken siden pendlernet.dk startede i 1997. Vi beder om forståelse hos brugerne hvis de i nær fremtid oplever ustabilitet hos pendlernet.dk, samtidig vil vi gerne opfordre jer til at skrive til os hvis der er noget i synes mangler eller skal laves om.

Maj 2004 : Mange brugere spørger ofte til økonomien i forbindelse med samkørsel, hvor meget skal en passager betale for at køre med osv. Hidtil har vi ikke haft nogen konkret viden om den almindelige praksis, men nu har pendlernet lavet en lille undersøgelse blandt en række eksisterende pendlerklubber. Det mest almindelige er at alle parter har en bil og at der blot er lavet en turnus ordning, men  i de tilfælde hvor en eller flere ikke har bil, har praksis været at man betaler mellem 0.2 kr og 0.5 kr per km.

Marts 2004 : Purhus kommune (lidt syd for Hobro) har netop tilmeldt sig pendlernet. Kommunens hjemmeside findes på http://www.purhus.dk/ og herfra linkes til kommunens pendlerside under under rubrikken "Betjen dig selv", da dette er en effektiv måde at udbrede kendskabet om samkørsel i lokalområdet, vil vi gerne opfordre flere af kommunerne til at linke på samme måde.

Januar 2004 : I året der er gået har pendlernet atter sat ny besøgsrekord. I de sidste 12 måneder har der været 91647 søgninger efter en pendlerpartner. Derudover blev der afsendt over 22000 emails omkring mulighed for samkørsel og hjemmesiden havde over 38000 besøg. I øjeblikket har pendlernet over 8700 brugere, som hver uge kører 4,631 mio. km, hvilket modsvarer et årligt udslip af CO2 på ca. 35000 tons.

November 2003 : Grundet Oktober måneds besøgs-boom har vi opgraderet vores gamle server til en nyere model, den nye maskine er fire gange hurtigere end den gamle og burde derfor være  bedre til at takle et kraftigt rykind af besøgende. 

Oktober 2003 : Onsdag d. 26 oktober blev pendlernet omtalt i DR's forbrugermagasin "Rabatten" kl. 1930. (se evt. http://www.dr.dk/rabatten/).  Indslaget omhandlede fire personer der dagligt pendlede fra Aalborg til Århus og havde fundet hinanden gennem pendlernet. På trods af at internetadressen kun blev nævnt ganske kortvarigt, så gav det et ordenligt boom på vores server. I timerne efter indslaget var der så meget pres på vores system at en del brugere har oplevet systemet som særdeles sløvt. Vi vil nu alligevel takke Henrik Dahl og co. for pæn omtale og en pæn håndsrækning for at udbrede kendskabet til pendlernet. I dagene efter indslaget fik pendlernet flere besøg end vi normalt gør på en hel måned.

September 2003 : Årets miljøtrafikuge blev som vanligt afholdt i uge 38. Desværre var der ganske få kommuner landet over, der bakkede op omkring ordningen og pendlernet har i år ikke set nogen øget fokus på samkørsel i forbindelse med miljøtrafikugen. Til gengæld blev pendlernet omtalt i en flot to sides artikel i FDM's medlemsblad Motor (se evt. http://www.fdm.dk/), dette gav måneden igennem en høj tilmeldingsrate. 

Juni 2003 : Pendlernet.dk udvider funktionaliteten. Således er det nu muligt at søge eller tilbyde lift til en enkelttur, herved efterkommer vi de mange ønsker fra brugerne omkring mulighed for at koordinere samkørsel på enkeltture. Siden 1997 har det dog været muligt at finde et lift til en enkelttur på vores søstersite (www.rejsecenter.net), men i januar måned i år skiftede vores amerikanske internetudbyder operativ system og det gamle program holdt op med at virke. I stedet for at reparere den flere år gamle kode, valgte vi at ligge funktionaliteten ind under pendlernet.dk. De næste par måneder går med test af det nye system, og der kan opstå enkelte ureglmæssigheder.   

April 2003 :  Det nye samarbejde mellem Krak, Vejdirektoratet og Pendlernet har bevirket at effektiviteten af pendlernet er steget drastisk. Reklamekampagner på google.com og krak.dk har øget besøgstallet betydeligt. Det betyder naturligvis at mulighederne for at finde en samkørselspartner er blevet bedre og flere personer er derfor begyndt at køre sammen. Vi har lavet en liste over de positive pendlerhistorier som vi har fået i perioden 20-2-2003 -> 10-4-2003. Listen  indeholder et estimat over CO2 reduktionen som følge af den enkelte samkørselsordning.

Marts 2003 :  Pendlernet.dk indfører ny automatik omkring påmindelse af tilmelding. Fremover vil samtlige personer der er tilmeldt pendlernet.dk modtage en email med påmindelse om tilmelding  med 2 måneders mellemrum. Det betyder at ca. 180 brugere dagligt modtager en email fra pendlernet.dk vedrørende dette. Emailen indeholder et link til at rette eller slette brugerens profil, samt en liste over de 10 bedste match som basen kan tilbyde.

Februar 2002 : Ved hjælpe af nyindkøbt software har det været muligt for os at scanne samtlige email adresser i databasen og bestemme hvilke der ikke længere er gyldige. I stedet for blot at slette disse profiler har Vejdirektoratet og Pendlernet udsendt et postkort til alle de profiler i pendlernet hvis email adresse var blevet ugyldig. Profiler som efter 3 uger ikke var blevet opdateret eller slettet af brugeren, har vi nu automatisk slettet. 

Januar 2003 : 
De sidste 3 månder, har der været ca. 30000 søgninger i pendlernet. Det har derfor vist sig, at der er langt flere brugere af pendlernet end der er personer tilmeldt i systemet. Kommuner der er tilmeldt i samarbejdet, kan på deres statistikside se hvor mange søgningerne der falder indenfor netop deres kommunegrænse. Dette er et effektivt værktøj til at måle virkningen af en lokal reklamekampagne.
 
December 2002 :
Egentlig er der tale om simpel matematik - flere personer i samme bil giver færre biler på vejene.. sådan begynder en radioreklame, der udsendes i uge 51 (16. - 20. december) og i uge 2 (6. - 10. januar) i det nye år. Spottet reklamerer for Pendler.net og udsendes på Radio MixFM. Skuespilleren Puk Scharbau, kendt fra filmene "Kun en pige" og "De sendte en dame", lægger stemme til reklamen. MixFM dækker det meste af Midt- og Vestsjælland på 105,2 - 105,6 eller 106,1. Reklamen kan høres i morgen- og aftenmyldretiden, eller direkte her: Pendlernet.rmj (695 kb)

November 2002 : Pendlernet har fået en ny og stærkt forbedret statistikside, som alle tilmeldte kommuner har adgang til. Foruden de de kendte oplysninger, indeholder siden oplysninger om hvor langt de pendlere der er tilmeldt i kommunen kører dagligt og ugenligt. Derudover forefindes statistiske oplysninger om hvor stor CO2 udledningen fra bilerne er. I øjeblikket kører det samlede antal tilmeldte brugere i pendlernet ca. 200.000.000 km./år eller hvad der svarer til ca. 0.5% af den samlede årlige transport i personbil i Danmark. Dette modsvarer ca. 40000 tons CO2/år.

Oktober 2002 : Pendler.net og Krak starter en reklamekampagne for samkøsel på en af danmarks mest besøgte internetsider (www.krak.dk). Der vises en bannerreklame for pendler.net hver gang der søges en rute under rubrikken "Kraks Ruteplan". Bannerreklamen har haft adskillige hundretusinde visninger og det har mærkbart øget tilgangen til pendlernet-databasen. Se bannerreklamen her.

September 2002 : Pendler.net og Krak indleder et samarbejde omkring koordinering af samkørsel i Danmark. De to store landsdækkende pendlerdatabaser (pendler.net og pendlerservice.dk) er blevet slået sammen til en stor database, hvilket betyder at koordineringen af samkørsel bliver optimal. Netop nu kan pendler.net for første gang tilbyde over 10000 forskellige pendlerprofiler og i løbet af efteråret vil softwaren bagved pendler.net blive forbedret på en lang række områder, således at den bedste funktionalitet fra både pendler.net og pendlerservice.dk bevares.

Juli 2002 : I slutningen af juli udsendte pendler.net en påmindelse om tilmelding til samtlige ca. 7500 brugere af databasen, dette gøres med jævne mellemrum for at holde databasens indhold aktuelt. Som noget nyt var der denne gang et hyperlink til afmelding i den email som brugerene har modtaget, således at afmelding af brugerens profil blev gjort så nemt som muligt. Endvidere blev alle brugere opfordret til at oplyse om de havde kendskab til ugyldige profiler. Disse to nye tiltag i kombination har haft en stor effekt, sammenlagt fik pendler.net på under 7 dage over 900 opdateringer af profiler eller afmeldinger af systemet. Vi har naturligvis i den forbindelse modtaget mange positive pendlerhistorier som vi nu har lagt online.

Maj 2002 : I løbet af foråret har pendler.net modtaget mange positive tilbagemeldinger fra brugere der har fundet en pendlerpartner, derfor har vi valgt at samle nogle af disse og gøre dem tilgængelige online.

April 2002 : Pendler.net udvider søgefaciliteterne med en ny adressesøgnings metode, endvidere er det nu muligt at få tilsendt søgeresultatet til sin email adresse og Pendler.net kan derfor hurtigt og nemt afprøves, uden at brugeren behøver at tilmelde sig i databasen.

Februar 2002 : Michael Sørensen, civilingeniørstuderende ved Ålborg Universitet, har i perioden 1. oktober 2001 til 10 januar 2002 udfærdiget et ganske omfattende stykke arbejde om samkørsel i Danmark. Rapporten "Samkørsel i Danmark - Hvordan samkørsel fremmes" kan frit downloades fra pendler.net. Rapporten er interessant læsning for alle samkørselsinteresserede i Danmark. Endvidere kan bilag til rapporten downloades.

December 2001 : Email med påmindelse om tilmelding hos pendler.net er blevet udsendt til samtlige brugere i databasen. Som det normalt er tilfældet efter udsendelse af påmindelses email og bedste 10 match emails, var der mange afmeldinger og opdateringer af pendlerprofiler i den efterfølgende uge.

November 2001 : Alle match emails der udsendes fra pendler.net indeholder nu hyperlinks, således at brugerne direkte fra emailen kan benytte funktionaliteter så som VisRute, VisLokalitet og RetProfil.

Oktober 2001 : Miljøtrafikugen i uge 38 bød igen i år på mange nye tilmeldinger hos www.pendlernet.dk De mange forskellige aktiviter til fremme af samkørsel satte gang i tilmeldingen hos pendler.net. Grundet terrorangrebene i USA var mediernes fokus på samkørsel dog noget ringerer i år end sidste år, hvorfor effekten af de forskellige kampagner ikke var så stor som sidste år. I løbet af uge 38 kom der ca. 350 nye tilmeldinger i databasen, hilket kun er ca. halvt så mange som i uge 38 sidste år. En række kommuner herunder specielt Slagelse kommune benyttede uge38 til at oprette pendlersider til lokale virksomheder.

August 2001: Pendler.net indleder teknisk samarbejde med Teledanmark Forlag omkring benyttelse af kortmateriale fra www.degulesider.dk.

Juni 2001: Alle kommuner der er tilmeldt pendler.net har nu fået tilsendt et Login og Password til pendler.net's nye administrator side. Via denne siden kan tilmeldte kommuner gratis oprette 10 pendlersider til virksomheder beliggende i kommunen. Se et eksempel på en firma pendler side som er integreret med intranettet hos LEGO Company.

Maj 2001: Billund Kommune tager fører trøjen og er nu den kommune hvor der er flest tilmeldte personer per indbygger. Samtidig har kommunen nu over 1 % af indbyggerne tilmeldt i pendler.net. Den store success skyldes ikke mindst en aktiv indsats fra LEGO Company overfor medarbejdere i virksomheden.

April 2001: Pendler.net indleder samarbejde med LEGO Company omkring koordinering af samkørsel internt i virksomheden. Ved hjælp af Pendler.net's firmapendler ordninger har LEGO Company fået oprettet en pendlerside der er integreret i virksomhedens intranet.

Marts 2001: I marts måned indgik Pendler.net og Brabrand Erhvervspark en aftale om koordinering af samkørsel blandt 110 virksomheder i erhvervsparken. Pendler.net har til det formål udviklet en speciel mini pendler side beregnet til virksomheder, siden adskiller sig fra det nuværende pendler.net idet man kan vælge kun at søge samkørsel blandt kolleger. Endvidere kan siden integreres på firmaets intranet- eller internetside.

Ordningen vil snart blive tilgængelig for alle kommuner der er tilmeldt i pendler.net, således at kommunen kan tilbyde at oprette mini pendlersider, i stil med den på nedenstående link, til virksomheder i kommunen.

Læs evt. mere på adressen.: http://www.erhverv-brabrand.dk/ (klik på transport i menubjælken og dernæst på Pendler.net)

Februar 2001: Pendler.net blev i februar måned omtalt i TV2's forbrugermagasin Kasse2. I udsendelsen fik pendler.net flot omtale og det fremgik bl.a. at betaling mellem to personer i en pendlerordning ikke er skattepligtig. Læs evt. mere her.

December 2000: I løbet af året har over 7000 forskellige personer været tilmeldt i pendler.net databasen og der er udsendt adskillige tusinde email omkring mulighed for samkørsel. Det har betydet at rigtigt mange har fundet en pendlerpartner og derfor har vi har samlet en side med nogle af de positive tilbagemeldinger vi har fået fra brugerne i løbet af efteråret. Vi kender ikke det præcise tal for hvor mange der rent faktisk ender i en samkørselsordning, eller hvor længe disse fungerer når de først er etableret, men vi regner i øjeblikket med at ca. 1 ud af 10 der tilmelder sig hos pendler.net finder en pendlerpartner.

Oktober 2000: Pendler.net indfører online tilkobling til Dansk Adresse og Vejdatabase (DAV). DAV er en database der dækker samtlige danske adresser, og muliggør bestemmelse af adresselokaliteter med en nøjagtighed på ca. 20 m. Databasen er produceret i et samarbejde mellem en række firmaer, kommuner og samarbejdsorganisationer (Dansk Total Distrubution, Grundkort Fyn, Kampsax Geoplan, Teledanmark og Naturgas midt-nord). Kampsax Geoplan er ny strategisk samarbejdspartner med pendler.net.
 Da mange personer der er tilmeldt i pendler.net ikke pendler mellem 2 adresser, f.eks. benyttes pendlerparkeringsplads ved motorvejstilkørsler, vil der fortsat være mulighed for at tilmelding kan foregå via klik på kort.
 På serversiden får vores UNIX database nu hjælp af et GIS (Geografisk Information System) xGIS udviklet i et programmeringsprog fra National Instruments.

September 2000: I uge 38 blev der afholdt Miljøtrafikuge. En række kommuner landet over satte fokus på bl.a. transport mellem hjem og arbejde. Pendler.net fik i den forbindelse en hel del medieopmærksomhed og det resulterede i det højeste ugentlige besøgstal nogensinde. Frontsiden fik i løbet af ugen 2998 besøg og kommunernes mini pendlersider fik 622 besøg, med 398 nye tilmeldinger på blot en uge blev der også her sat ny rekord. I løbet af ugen var der flere end 3500 søgninger i pendlerdatabasen. Vejdirektoratet udstillede med pendler.net på rådhuspladsen og fik også i den forbindelse en hel del medieopmærksomhed. Ovennænvte tal viser at det fortsat er ca. 10% af de besøgende der tilmelder sig, og det må betragtes som værende højt.

Juli 2000 : Som anført i April måned har Viborg Kommune været tilmeldt i pendler.net siden 25 februar. Kort efter tilmeldingen blev den lokale pendlerside, der bliver oprettet når en kommune tilmelder sig, integreret på viborg's hjemmeside. Effekten har været meget positiv og antallet af tilmeldte har udviklet sig fra 56 personer d. 2. februar 2000 til 96 personer d. 25 april. 2000 og til 172 personer d. 26 juli 2000. Af de 172 personer der i øjeblikket er tilmeldt i Viborg Kommune pendler 95 ind i kommunen og 77 pendler fra kommunen.

Maj 2000 : Der er nu 85 kommuer der deltager i pendler samarbejdet og pendler.net har flere end 3500 personer tilmeldt. Alle personer der bliver tilmeldt modtager automatisk en email med de 10 profiler fra databasen der passer bedst til netop deres profil (delstrækningsmatch), herudover modtager tilmeldte personer naturligvis stadigvæk en email hvis der dukker en god "match" op.
Sandsynligheden for at finde en pendlerpartner er størst i de kommuner der deltager i samarbejdet, men også i kommuner der ikke deltager kan der være gode chancer. Se eksempelvis dette kort over Aalborg og omegn (Røde prikker angiver pendler fra lokaliteter, blå prikker pendler til lokaliteter.)

Arpil 2000 : Viborg Kommune har været tilmeldt i pendler.net siden 25 februar. Kort efter tilmeldingen blev den lokale pendlerside, der bliver oprettet når en kommune tilmelder sig, integreret på viborg's hjemmeside. Effekten har været meget positiv og antallet af tilmeldte har udviklet sig fra 56 personer d. 2. februar 2000 til 96 personer d. 25 april. 2000. Stigningen vil sandsynligvis fortsætte lidt endnu, hvorefter antallet vil være mere konstant fordi afmelding fra databasen sker ligeså hurtigt som tilmeldingen.

Februar 2000 : Pendler.net har nu 39 kommuner tilmeldt, er din kommune interesseret i også at tilmelde sig så kig forbi siden Ofte stillede spørgsmål (FAQ) til kommunerne. I Februar måned blev der sat rekord i antal af match emails udsendt, på en måned blev der udsendt 540 match emails omkring mulighed for at finde en pendlerpartner. Kig forbi siden http://www.pendlernet.dk/pend/pendlerintensitet.htm for at se et danmarkskort over hvor mange pendlere der er tilmeldt i netop dit område. 

Januar 2000 : Siden midten af december sidste år er 27 kommuner blevet tilmeldt i pendler samarbejdet, det har betydet stor tilgang af nye brugere. Den lokale pendlerside, der bliver oprettet når en kommune tilmelder sig, er allerede implementeret på en del kommuners hjemmesider, kig forbi www.billundkommune.dk, www.haslev.dk, www.hinnerup.dk, www.tommerup.dk eller www.tuk.dk for at se eksempler på en lokal pendlerside.

December 1999 : Vejdirektoratet og Pendler.net indleder en kampagne for at skabe et samarbejde omkring koordinering af samkørsel i Danmark. Kampagnen er i første omgang rettet mod kommunerne, men vil senere også omfatte større virksomheder rundt omkring i landet. Læs mere om kampagnen i denne brochure (400 Kb. pdf. format) eller på vores side om Ofte stillede spørgsmål (FAQ) til kommunerne.

November 1999: Pendler.net introducerer en ny søgefacilitet : email søgning. Arbejder du for en større virksomhed, kan du nemt finde andre personer der også er tilmeldt i pendler.net ved at søge på endelsen i din email. Arbejder du f.eks. for Novo Nordisk så søg på 'novo.dk' eller arbejder du for Danmarks Radio så kan du søge på 'dr.dk'.

Oktober 1999 : Pendler.net får tilmelding nr. 2000 og der kommer dagligt mange nye tilmeldinger. Ca. 1 ud af 3 personer får tilbud om en samkørselspartner direkte efter tilmelding, men som det også kan ses af nedenstående graf er tilmeldingerne skævt fordelt i landet. Chancerne for at finde en pendlerpartner er størst på Sjælland og specielt i hovedstadsområdet. Pendler.net vil gerne takke alle de privatpersoner der har hjulpet os med reklamere i deres lokalområde eller på deres arbejdsplads.

Juni 1999 : Pendler.net har nu så mange personer tilmeldt at chancerne for at finde en samkørselspartner er rigtig gode, mange personer er nu begyndt at afmelde sig fra pendler.net databasen da de allerede har fundet en samkørselspartner. Nedenstående ses et par citater fra personer der er afmeldt pendler.net

Jeg ønsker ikke længere at være listet i Pendler.net da jeg har fundet sammenkørsel med 3 andre. Vi kan derfor ikke være flere personer i bilen. Tak Med venlig hilsen Lillian Madsen 

Vi er 4 personer i pendlerordningen og kører sammen 3 til 4 gange ugentligt. Har fungeret i 1 ½ md. Vi kører ca 110 km hver vej. Ordningen funger perfekt. Ingrid Jensen

Jeg vil gerne afmelde mit medlemskab da jeg har fundet en kørekammerat! 1000 tak for en fantastisk side!!!!Med venlig hilsen Tine Laulund

Vi er 5 i pendlerordningen og kører sammen hver dag. De 4 andre har kørt sammen i over 3 år og de fandt mig i pendler-basen. Vi kører hver dag ialt 200 km. Fordelene er økonomisk og miljømæssigt store så bare man kan leve med ulempen ved altid at være afhængig af andre går det nok Søren Lyster

Marts 1999: Pendler.net introducerer en grafisk søgemaskine som supplement til den tekstbaserede søgmaskine. V.h.a. den grasike søgemaskine kan man nemt og hurtigt finde andre pendlere i den område hvor man bor. Desuden bestemmer du selv hvor stor afvigelsen til andre personers pendlerprofil skal være (angives som km. i under søgningen).

Januar 1999 : Pendler.net har nu over 1000 personer tilmeldt.

December 1998 : Pendler.net og Vejdirektoratet indgår et samarbejde omkring koordinering af samkørsel blandt pendlere. Målet med samarbejdet er, at markedsføre pendler.net og derigennem at fremme samkørslen i Danmark.

December 1996 : Pendler.net ideen starter som en samkørselsordning mellem studerende ved Danmarks Tekniske Universitet. Pendler.net bliver hermed den første fuldautomatiske internet-baserede pendler og samkørselsdatabase i verden. Pendler.nets forgænger, www.rejsecenter.net , eksisterer ikke længere da funktionaliteten er lagt ind under pendler.net.